Aagesen Biler

Om os

Om Aagesen Biler

Aagesen Biler er i dag formidler af fabriksnye Nissan. Vi er tillige autoriseret værksted for både Nissan og Chevrolet, men reparerer i øvrigt alle bilmærker.

Aagesen Biler råder således både over salgsafdeling, mekanisk værksted, reservedelsafdeling, skadescenter/pladeværksted og et bilplejecenter og kan dermed tilbyde at pleje Deres bil gennem hele dens levetid fra De køber den til De – forhåbentlig skifter den ud med en ny hos os igen.

Med beliggenhed lige ud til Kongevejen i Virum nord for København har vi motorvej næsten til døren og er nem at finde både i forbindelse med en bilhandel og ved servicering af Deres bil.

Historien om os

Aagesen Biler hed oprindeligt Knud Aagesen & Sønner. Forretningen blev startet i 1952 forneden af Geels bakke i Virum med forhandling af DKW og IFA samt tilhørende mekanisk værksted. Knud Aagesen var selv med i forreste linie på værkstedet og han havde altid en løsning på kundens problem.

Knud Aagesen & Sønner har forhandlet Nissan (daværende Datsun) helt fra 1968-2006 og i dag formidler Aagesen Biler stadig fabriksnye Nissan.

I 1970´erne flyttede firmaet til den nuværende adresse på Kongevejen 166 i Virum, på hjørnet af Bredevej og Kongevejen, hvor forretningen kan ses på lang afstand, når man kommer inde fra Lyngby og København. Beliggenheden for enden af Lyngby-motorvejen med København og Hillerød (Rute 201) er en ideel placering.

I 1998 fik vi tillige forhandlingen af Chevrolet og har her været med fra starten af mærkets reintroduktion.

I 2001 flyttede vi pladeværkstedet til et nyindrettet autoskadecenter på Skovlytoften 14 i Holte, og senest i 2005 har vi åbnet eget bilplejecenter under salgsafdeling på Kongevejen 166 i Virum.

I 2010 blev Aagesen Biler den største enkeltforhandler af Chevrolet i Danmark.

Firmaet ledes til dagligt af Christian Aagesen, der er 3. generation Aagesen.

Vores åbningstider

Mandag – fredag: 7.50 – 15.45
Lørdag – søndag: LUKKET

Kontakt
Aagesen Biler
Kongevejen 166
2830 Virum

Telefon 45 85 05 05
CVR: 39150506
Bank: 3369 0241824

Administration
Telefon: 45 95 05 85